Du er sommerfuglene i min mave.
Med blide vinger,
der får mig til at svæve,
på en sky af blodrøde balloner.
Du er smilet på mine læber,
der strækker sig,
fra Jordens rødglødende kerne,
til den lyserøde Himmelhvælving.
over mit svævende, forvirrede hoved.
Du er falsk stabilitet,
Der har et tidsinterval,
på et blink med øjet.
Du er få stjålne øjeblikke,
På det grønne græs under Stjernehimlen.
Du er kolde regndråber
på min hud,
Der kaster kulde,
på mit brændende bål.
Af lidenskab og gnister.
Du er frustrationen,
der breder sig i mit sårbare legeme.
Fortvivlelsen over et tab.
Et tab af en tryg blød dyne,
i en stak af skarpe nåle.
Den ellers bløde dynes dun,
stikkes i centrum, nerve- og balancecenter.
Og drives til forfald.
Du er smerten i mit bryst.
Der udvikler sig til,
desperate tårer i nattens,
kolde, ufølsomme mørke.
Du er skriget på mit stemmebånd,
der brænder for at blive udløst,
i en æter af aske og stumper.
Af mit hjerte.
Du rammer med en,
hjerteslående,
dybdeborende
brutalitet.
Du er kærlighed.
over mit svævende, forvirrede hoved.
Du er falsk stabilitet,
Der har et tidsinterval,
på et blink med øjet.
Du er få stjålne øjeblikke,
På det grønne græs under Stjernehimlen.
Du er kolde regndråber
på min hud,
Der kaster kulde,
på mit brændende bål.
Af lidenskab og gnister.
Du er frustrationen,
der breder sig i mit sårbare legeme.
Fortvivlelsen over et tab.
Et tab af en tryg blød dyne,
i en stak af skarpe nåle.
Den ellers bløde dynes dun,
stikkes i centrum, nerve- og balancecenter.
Og drives til forfald.
Du er smerten i mit bryst.
Der udvikler sig til,
desperate tårer i nattens,
kolde, ufølsomme mørke.
Du er skriget på mit stemmebånd,
der brænder for at blive udløst,
i en æter af aske og stumper.
Af mit hjerte.
Du rammer med en,
hjerteslående,
dybdeborende
brutalitet.
Du er kærlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar