søndag den 31. juli 2011

Hvem er du?

Du giver mig varme kinder,
og gåsehud på samme tid.
Smerte i hjertet,
og banken i brystet.

Hvem er du?

Du giver mig søvnløse nætter,
med tårer i øjnene.
Og dage, med smil,
og lykke.

Hvem er du?

Du lader min mave,
snurre sig sammen,
til en kugle på, 
størrelse med et fingerbøl.

Hvem er du?

Du lader mig elske
uden betingelser.
Grine og græde,
i regnen.

Hvem er du?

Du lader mig være indebrændt,
over en lille fejltagelse.
Du gør mig jaloux,
over bagateller.

Hvem er du?

Du gør mig blind,
for imperfektion.
Blind for,
sund fornuft.

Hvem er du?

Du giver mig,
mindre selvværd.
Følelsen af at,
jeg ikke er god nok.

Hvem fanden er du?

Du føles som en rutsjebane,
jeg flyver gennem alle,
følelser.
Kun én ting føles sådan.

Kærlighed.



Tænk hvis man kunne

Tænk hvis man kunne,
forsvinde.
Fra alt man kender.
Starte forfra.
I et andet liv.

Tænk hvis man kunne,
lægge alt ansvar,
fra sig.
Starte forfra.
Uden hæmninger.

Tænk hvis man kunne,
slippe for savn,
og sorg.
Starte forfra.
Uden mennesker at miste.

fredag den 22. juli 2011

Livløs og hvid

Her ligger jeg.
Livløs og hvid.
Ubrugt,
og uskyldig.

Stirrende mod loftet,
tomt og ubevægeligt.
Min længsel,
fanger mig i dette fængsel.

En vind tager fat,
i mine hjørner.
Løfter min flade,
udstillede krop.

Jeg flyver,
rundt i lokalet,
indtil en hånd tager,
fat i mit livløse legeme.

Vi går over mod,
mit hvilested.
Du fastgør mig.
Lader mig langsomt æde op.

Du har ødelagt mig.
Min længsel efter,
farver og liv,
var nytteløst.

Du har makuleret mig.

tirsdag den 19. juli 2011

Opskrift på et forhold

2 personer
En pil-fuld forelskelse
En pose tillid
En bunke lidenskab
En skefuld romantik
Uendelige kærtegn
Og en lille smule blid uenighed.

De 2 personer lægges i en skål,
og piskes derefter sammen med forelskelse,
For at holde sammen på disse ingredienser,
smides tillid og lidenskab i blandingen.

For en længerevarende effekt tilføjes romantik og uendelige kærtegn.
Den blide uenighed er til for et mere opkvikkende resultat i sidste ende.

Lykke/ulykke

Lykken er det flygtige øjeblik,
der får dig til at indse hvad,
ulykkelighed er.

Teoretisk set,
erstattes en følelse altid,
af en ny.

Et tab af følelsen lykke,
vil dermed,
resultere i større indsigt.

Du ved heller ikke hvad,
lykke er,
før du har været ulykkelig.

Til nærmere eftertanke,
kan det noteres,
at når man føler sig ulykkelig,
kan man være glad,
da det giver en viden,
om hvad lykke er.

Efter regn kommer solskin

Efter regn kommer solskin.
Men kommer der lys efter mørket,
eller er det bare en illusion,
for at berolige døende,
- og sig selv?

fredag den 8. juli 2011

Kær-lig-hed

Du er så kær.
Så vidunderligt sær.
Noget så herlig.
Ja, jeg er helt ærlig.
Hvad er dit navn?
Jeg vil ind i din favn.
Hvad var det du hed?
For jeg sætter min lid,

Til din kær-lig-hed.

Puls

Blodet svømmer i mine årer,
Dunkende, stødt, roligt.
Puls. 

Mit hjerte pumper.
Blod ud i disse årer.
Hjerte-blod.

torsdag den 7. juli 2011

Kærlighed i proces

Du er sommerfuglene i min mave.
Med blide vinger,
der får mig til at svæve,
på en sky af blodrøde balloner. 

Du er smilet på mine læber,
der strækker sig,
fra Jordens rødglødende kerne,
til den lyserøde Himmelhvælving.
over mit svævende, forvirrede hoved.

Du er falsk stabilitet,
Der har et tidsinterval,
på et blink med øjet.
Du er få stjålne øjeblikke,
På det grønne græs under Stjernehimlen.

Du er kolde regndråber
på min hud,
Der kaster kulde,
på mit brændende bål.
Af lidenskab og gnister.

Du er frustrationen,
der breder sig i mit sårbare legeme.
Fortvivlelsen over et tab.
Et tab af en tryg blød dyne,
i en stak af skarpe nåle.
Den ellers bløde dynes dun,
stikkes i centrum, nerve- og balancecenter.
Og drives til forfald.

Du er smerten i mit bryst.
Der udvikler sig til,
desperate tårer i nattens,
kolde, ufølsomme mørke.

Du er skriget på mit stemmebånd,
der brænder for at blive udløst,
i en æter af aske og stumper.
Af mit hjerte.

Du rammer med en,
hjerteslående,
dybdeborende
brutalitet.

Du er kærlighed.