lørdag den 26. februar 2011

Hej - lang tid siden..

Har haft en dejlig ferie indtil videre, med en masse arbejde, men også andre gode ting :)

Jeg har til dels været ud og shoppe og købte en pink version af denne badedragt -


Så har jeg været i skøjtehallen med nogle dejlige piger ;) - men kan desværre ikke uploade resten af billederne.


så har jeg selvfølgelig hængt ud med en vildt dejlig fyr - og har for alt i verden undgået at lave de 3 afleveringer jeg har for til efter ferien :)

Håber i nyder jeres ferie ligeså meget

søndag den 13. februar 2011

Fødselsdag med en anelse deprimeret stemning

var til min bedste vens fødselsdag i går ;-)
hun er ok til det der med fester....

her er lidt billeder:





Slutter lige af med mine desperate forsøg på at se deprimeret ud:





fortsat god weekend til jer ;)

tirsdag den 8. februar 2011

Gemmeleg

Jeg løber, grinende, men dog stille.
ud i skoven, hen bag den nærmeste busk,
det tætteste træ.

lader mig fange i grønne blade,
lader træets krone omfavne mig,
i det varmeste kram.

jeg kan høre at du er færdig med at tælle.
at du kommer nærmere,
mod mit rare skjulested

dine skridt bliver lydløse,
i skovens bløde mos.
som fløj du over jorden.

mit hjerte banker hurtigere,
idet du kigger op,
mod mine bare tæer,
og de dejlige kirsebær.

vores blikke mødes,
trækrone mod jord,
og vi er genforenet,
nu når vi er store.

John Doe

et skjult blik i natten,
som en kats intense øjne,
gemt i nattens mulmende mørke.

et lille glimt i øjet,
som en smuk diamant,
gemt i grottens dybe indre. 

et blændende smil,
som en klovn efter en forestilling,
gemt bag hans fjollede maske. 

Et vidunderligt kys,
som når mine læber rammer dine,
og jeg er gemt i dine arme. 

torsdag den 3. februar 2011

Lad det regne

Små kaskader af vand,
kysser mig,
på kinden, på håret, på munden blidt

Dråber strømmer videre ned ad halsen.
Som vildfarne tårer.
Bag en lukket dør.

Jeg blinker og mærker,
Regnen mod min hud,
skaber kuldegysninger.

Det regner nu heftigere.
Mere vildt, mere brutalt.
Jeg ler stille for mig selv.

Jeg nyder at mærke,
Håret blive vådt.
I takt med regnens trommen.

Jeg nyder, at mine fødder,
Krummer sig, I de små vandpytter 
skabt af regnens brutalitet.

I mit stille sind,
Smiler jeg af lykke, tager tilløb
til en dans med regnens sagte toner.

Rundt svinger jeg,
Intimt og hemmelighedsfuldt,
Fortroligt med dråberne på min hud.

Jeg ligger mig på den bare jord.
Euforisk som havde jeg danset,
Med en elskende.

Mit hjerte pumper.
Blodet rundt i mine årer.
Jeg kan mærke at jeg lever.