tirsdag den 11. januar 2011

- For at prøve noget anderledes...

Tankerne hober sig op,
som folk på vej ud i friheden efter arbejdstid, for at slappe af i deres udmattede krop.
Silhuetter i vinduet på 2. sal.
Hvad mon der sker inde bag gardinets foldede stof.
Hvad med hende på den anden side af den her gade?
lider hun af hjertekvaler, bag den knapt så vellykkede facade?
og kvinden bag masken af make-up, er der et menneske bag al den farvelade?

Manden på hospitalet, med uvisheden begravet i blikket.
Teenagepigen med et stort smil på læberne.
gennemborende skrig fra gyden rundt om hjørnet.
står i kontrast til høje latterbrøl i det fjerne.

Jeg undrer mig, jeg lader disse mærkværdige tanker hobe sig op.
Jeg lader mig bekymre og glædes på andres vegne.
Jeg spørger mig selv, hvorfor?
er jeg skør?
- Svaret på spørgsmålet ligger måske ikke indenfor min rækkevidde.
Måske er jeg skør, men hvem kan definere det.
er det min kærlighed til omverdenen der lader mig undre, bekymre og le?

Jeg lukker af for mine tanker, lukker af for udsigten til verden, og erklærer at jeg er i drømmeland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar