Mandag

Mandag.

Jeg vågner og ved at alt vil eskalere. 

Weekendens illusoriske lykke vil dø,

og jeg vil sidde tilbage med resterne af en tabt forbindelse,

og minderne om dine kys. 

Men du er min.

Lidt endnu.

Men det er mandag.

Og det perfekte billede vil revne.

Mit hjerte vil briste og

det liv, jeg kender

vil blive begravet i en dynge 

af iskolde ord. 

Jeg ser på dit sovende fredfyldte ansigt

som det rammes af solens første stråler,

og du er min.

Lidt endnu. 

Min hals krummer sig sammen,

og min mave slår knuder,

mens jeg smiler til dig i morgengryet. 

Og indfanger de sidste smage, dufte og berøringer,

i mine sansers hukommelse. 

Men det er mandag,

Og angsten breder sig i morgenens bitre sødme.

Alvoren kommer krybende under gulvbrædderne,

Og stiger til vejrs uden omtanke.

Dine øjne skifter stemning,

og du åbner for de ord,

der skaber tomhed og afstand,

men du er stadig min.

Lidt endnu.