Fra varme til kulde

Overrumplet. Overrasket. 

Som var der sne på en sommerdag.

Gult blod i årene.

Standser momentet.

Griber det

og ser det briste.

Samler elementer.

Smilehuller blandet med

frie rammer og varm kakao.

Løfter blikket.

Og ser blot

Istapper i dine øjne.

Sygdom

Jeg mærker, hvordan den overrumpler mig. Overfalder mig med løfter om fridage og varm suppe. Tager mig ind i sit gab og smitter mig med sin dårlige ånde og overophedede kropstemperatur. Jeg inficeres med parasitter, som spreder sig til hele min krop og mine omgivelser. Har jeg kolera? Tuberkulose? Eller leptospirose? Jeg får svulster på overarme og lænd og dårligdommen spreder sig til mit nervesystem. Jeg mærker en begyndende migræne, som udvikler sig til store væskeansamlinger i min hovedbund, der kun kan beskrives som Hydrocephalus. Farverne forsvinder for mine øjne og mit hjerte begynder at flimre. Stenstøv ligger sig til at sove i mine lunger og jeg begynder at miste forbindelsen til jorden.

Eller er det bare en nocebo-effekt?

http://da.wikipedia.org/wiki/Sygdom

Arkæologi

Jeg befinder mig på den frugtbare halvmåne og hengiver mig selv til den tid, hvor du ikke blot var et fortidsminde. Jeg husker dengang du var dateret til år 0, som starten på verdens eksistens. Min egen eksistens. Oplevelserne med dig er dog stadig hugget ind i mit sind, som var du helleristet på min hjerne.
Jeg tvinger mig selv til at gennemgå en herredsrejse gennem vores minder, blot for at minde mig selv om at vi kun er et fortidsglemt hulemaleri. Du er nu en mumie fra min fortid, som fortjener at blive smidt på køkkenmøddingen for derefter at blive fordærvet af råddenhed.