da jeg vandrede hjem,
måtte jeg stoppe op,
for at måbe over,
synet for mine øjne.
For himlen var så smuk,
at det ikke kan beskrives,
stjernerne var som,
et trygt tag over,
mit skrøbelige hoved.
Stilheden var så gennemborende,
og trygheden og skønheden,
overvældede mig,
i en eufori så underskøn.
Til sidst måtte jeg løsrive mig,
men som en lille note til selv.
- Sæt tid af til flere observationer af himlen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar