Jeg ofrer dele af mig selv.
Spreder dem over verdens landskab.
Til fordel for alle andre
end mig
Jeg mærker ikke længere efter.
Mærker ikke påvirkningen
af bristede drømme og sukkererstatningen
på min tunge
Jeg føler ingenting.
Er blevet en tom skal
efter et overdrevet hærværk
på min indre naive, sødmefulde frugt
Jeg isolerer mig
af frygt for at mærke livets frydefuldhed.
Og de glæder, der kan brænde
hele systemet
Jeg forsøger at indhente det forsømte.
Det som jeg har opgivet.
De sprængte øjeblikke
som er delt i tusind splinter
Jeg lader mig bombardere
med fremmede indtryk
og favner små modige skridt
i brutale omgivelser
Jeg ofrer dele af mig selv.
Spreder dem over verdens landskab.
Ikke længere for andre
end mig
