Fanget.
I hverdagens konstante gentagelser,
der forløber som dubstep på replay.
Fanget.
I tilværelsens monotone regn,
der trommer mod den indre rude på samme måde,
som igår.
Fanget.
I mit eget frygtforvirrede væsen,
der er træt af at betragte verden udenfor
den indre rude. Eventyrlystent.
Fanget.
Ude af stand til at slå ruden i stykker.
Ville gerne være
Mønsterbryder,
rudesmadrer,
og triviel ødelægger.
Men jeg er fanget i mit indre monteringsarbejde.
Montering af mod.
