Kladde

Det trak op til regn, idet jeg så hende forlade mig. Hun gik og tog alting med sig. Nej, hun gik ikke. Hun stormede. Rynkerne i hendes pande var store, røde følehorn. Følehorn som kunne snegle sig frem. Nej, snige sig frem og dreje alt rundt, til det hele var et stort virvar af svimmelhed. Regnen den aften forvandlede sig til en karrusel af uvejr.