At bryde ud

Min krop er blevet en krigszone,

et offer for hårdtslående klinger

og modstridende divergens.

Mit sind er blevet syndebuk 

for paradoksale overbevisninger,

skabt af et vildfarent jeg. 

Universet føles mere uendeligt 

end hidtil 

og det er blevet umuligt at rumme

omverdenens magt over tankemønstre.

Min skikkelse er fordampet til

en fortagende skygge

der snart vil gå i ét med nattens dybde. 

Tanken om at bryde ud i ildkuglens glødende lys

føles umulig

Men dog ser udfoldelsesmulighederne altid

sit snit til at skære igennem. 

Nær drukning 2

Nær drukning

Jeg så hvordan regndråberne ramte dig,
én efter én.
Hver dråbe skabte en våd plamage på dit ydre,
men trængte med tiden ind og gjorde dig
helt gennemblødt.

Dråberne blev til vandpytter
og pytterne blev til små søer.
Og de små søer blev til et
uendeligt hav af fortvivlelse.

Vandet er nået dig til skuldrene,
og du drukner langsomt i dit eget
sinds løgne.

Jeg ser, hvordan vandet
suger ilten ud af dig
og gør dit ansigt blåt
og dine håb kulsorte.

Jeg springer ud i havet
og bruger mine sidste kræfter på
at træde vande for os begge.

I aften

I aften skal vi mødes. 

Mødes i et frosset minut,

der dog indeholder så meget varme

at det vil få vores kinder til at blusse

og mit hjerte til at galopere på ny. 

I aften skal vi genfinde.

Genfinde det elskelige i hinandens 

nu afstandtagende tilstand, 

der stadig bærer en gnist 

fra den sidste ilds gløder. 

I aften skal vi kærtegne.

Kærtegne hinandens bedende læber

og fejltagelser begået under gårsdagens

slørede lysstofrør. 

I aften skal vi udforske.

Udforske hinandens værd

og forhåbentligt ændrede adfærd.

I aften skal vi æde.

Æde hinandens indre dæmoner

og mærke hvordan deres blodige indvolde

fortæres og bliver til små ligegyldige stumper af fortid. 

Men det skal være i aften 

i den sidste time inden solens nedsmeltning.

Indre kamp

Jeg ofrer dele af mig selv.
Spreder dem over verdens landskab.
Til fordel for alle andre
end mig

Jeg mærker ikke længere efter.
Mærker ikke påvirkningen
af bristede drømme og sukkererstatningen
på min tunge

Jeg føler ingenting.
Er blevet en tom skal
efter et overdrevet hærværk
på min indre naive, sødmefulde frugt

Jeg isolerer mig
af frygt for at mærke livets frydefuldhed.
Og de glæder, der kan brænde
hele systemet

Jeg forsøger at indhente det forsømte.
Det som jeg har opgivet.
De sprængte øjeblikke
som er delt i tusind splinter

Jeg lader mig bombardere
med fremmede indtryk
og favner små modige skridt
i brutale omgivelser

Jeg ofrer dele af mig selv.
Spreder dem over verdens landskab.
Ikke længere for andre
end mig

Forår

Jeg er omkranset af forår.

Lyse farver og harmoni.

Det grønne græs,

- Et samlingspunkt for eudaimoni. 

Denne skønheds euforisme

lagres i mit interne drev.

En sidste bemærkning,

- Nyd det og lev. 

Nattens komme 2

Ødelæggelse

Jeg har gennemskuet dit behov.
For ødelæggelse.
Det runger hult i dig.
I dine skridt.

Jeg har gennemskuet din dobbelthed.
I ødelæggelsen.
Der skjuler glæde
I en ydre modvillighed.

Dåsen, som vi lever i

Du føler dig fanget.
Væggene omkranser din krop.
De cirkulerer om dit sind,
og begrænser din kreativitet.

Du er ikke længere i stand til at,
tænke klart.
Ingen nye tanker,
kun gengivelse af
gammel information.

Du er indespærret,
med din egen
uopfindsomhed,
i mørkets uinspirerende
indre.

Mørket lukker af,
for inspiration.
Du lukker af,
for opblomstring.
For revolution.

Kun en dåseåbner kan redde dig nu.

Haiyan

Du kommer rasende mod mig.
Med ødelæggelse og dødsfald.
Du er arrig,
for din vrede har en vindhastighed på 300 km/t.

Du starter angstsskrig.

Jeg trækker mig tilbage,
men intet kan stoppe,
din destruktion,
der vil føre til min
obduktion.

Du planter lig.

Du skaber røre,
river ting op
med rode.
Intet er længere,
til at afkode.

Vi har angrebskrig.

Uden forsvar.