Psykoanalyse

Hvorfor? Hvorfor er du svær at tolke? At sætte ord på? At nå?
Jeg psykoanalyserer hver eneste del af dit hjernekammer. Dit individ.
Men du er svær at definere. Svær at forstå. Du har jo knapt forladt den anale fase.
Hvornår indtræder du i den næste fase og lader jeg'et handle, så jeg med dig kan kommunikere?
Jeg ønsker blot at udveksle informationer, budskaber og meddelelser.
Hvad er dit modem og hvor finder jeg det?
Er din tavshed en forsvarmekanisme? Du behøver ikke fortrænge - vores fremtid.

Aften-Pragtstjerne

Jeg strækker mine ben og flyder hen over gulvet, som en boblende flod. Min strøm er så stærk at jeg trækker dig med til der hvor mennesker mødes og forenes. Vi er i en verden af paradis og feerne løfter mig op til et underlag af lilla mos og sødmefuldt græs. Himlen bliver mørk og jeg folder mine blade ud. Jeg er en Aften-Pragtstjerne, en Silene latifolia, som hvisker dig på hånden at du skal følge med. Du berører mine kronblade og fremmedbestøver mig med din sensitivitet. Du svømmer i mine pollen og kysser mine sanselige læber.
Idet den gule måne er på vej ned i de vestlige vande, lukker jeg mine kronblade og lader dig falde ind i en dyb hviletilstand, mens jeg blot svajer i den kølige morgenluft.

Øjet

Du bombarderer mig med dine ord og din tilstedeværelse.
Du tilfører en energi til rummet, som jeg aldrig før har mærket.
Energien er stærk og varm. Giver tryghedsfornemmelse og følelse.
Jeg kigger i foragt på individer der diskriminerer dig og kvæler dem med mit blik.
Jeg kvæler dem med min kolde blå regnbuehinde og sørger for at de indhentes af livløsheden.

Du udstråler et lys som kun kan opfanges af mine pupillers åbning.
Din energi sprænger min hornhinde og lader væsken fra øjenhulen dryppe ud på jordskorpens overflade.
Du destruerer min macula, så du forvandles til en sort/hvid film for øjnene af mig. Tiden går i slow motion og jeg tvinges til at stoppe timeglasset, som tæller ned til min eksistens' undergang.

Men du er blot.... Et utopisk entoptisk fænomen.

Sænk dit slagskib

Har endnu engang forsøgt at kombinere musik og digt. Synes resultatet blev ret godt.

Eksperiment

Jeg har forsøgt at eksperimentere lidt med lyd sammensat med et af mine digte:
http://yourlisten.com/channel/content/16946720/Frossen

Resultatet kan høres på ovenstående link^^

Trance

Væk mig fra denne trance, hvor jeg vandrer rundt som en zombie i det øde landskab.
Skrig mig ind i ansigtet at jeg ikke skal forsvinde.
Eller give op.
Grib min hånd og klem den så hårdt at gennemstrømningen af blod i mine årer atter genoptages.
Hiv mig op i stående tilstand så jeg atter kan føle livet i mine knæ og fødder.

The club

I found you.

Storming through the room with the loud music, as your follower.

The people dancing, creating a frame around the beautiful picture you are.

I am walking towards you.

I found you.

I tell you, while my hands are on your waist,

and you are drinking the drink, I bought you.

My fingers are going for your face.

I found you.

I know it, while I am kissing your soft lips.

I found the right match, and you know it too.

My heart is running in my chest.

I found you,

I wanna take you away.

Let's escape into the life awaiting.

My mind is walking into the night with you.

I found you,

I say to myself,

opening my eyes.

I get up

to finally approach you.

Sins of a man, blood of an animal

I watched him from a distance. Followed him with my penetrating gaze, as he turned off the light in his shop. My hands were shaking. Not because of anxiety, but of rage. It was obscure outside. Not even a star could be seen through the shroud of darkness. Perfect. He walked into the back of the shop and started cutting the meat for tomorrow. He was a killer. A terrifying slaughterer, who killed animals for a living. A man with no heart, who cold-blooded executed my childhood.

The hands on my clock showed how time went, second by second. Minute by minute. Tick tock. It was time. I walked softly towards the animals hanging from the ceiling, so I could hide behind them, while planning my next move. I looked at the target as I removed the needed materials from my backpack. He was about to cut a pig in half. Inspirational. I sneaked up against him. I was close. So close that I could hear his heavy breathing and smell his sweat mixed with the stench of meat. I hated him for even inhaling air. He stopped cutting the pig, like he knew, I was there. My next move had to be done rapid and perfect. The next moment my arms were on his shoulders, forcing him to the floor. While he was still staggered, I took the knife from his hand and used the handle to knock him unconscious. It was my turn to have control over the situation. Control over my life. Not being a helpless child in a cruel world. This was my revenge. I stripped him naked. Now he had no dignity left. No pride. I tied his legs together with a thin rope and dragged him over to the animals hanging from the ceiling. I found an empty hook, fastened the rope around it and dragged him up using a device made for that purpose. He was now hanging from the ceiling like the cows and pigs, which weren’t stripped for clothes, but skin. I waited for him to wake up.

He started to mumble. Opened his eyes. He started shaking, as I confronted him with his actions and told him what I was going to do with him. He groaned, while I giggled. He cried and begged, as I took the knife and started cutting off his skin. Piece by piece. There was blood everywhere and he would suffer. Die in pain.  I sliced all of his skin off, until he looked like the naked animals next to him. He screamed loud and painfully, and as I stood there, I saw him breath for the last time and drip his last drop of blood. Now I was the slaughterer.

I ran out in the cold streets of London as if fire was in my heels and hair.

Kladde

Det trak op til regn, idet jeg så hende forlade mig. Hun gik og tog alting med sig. Nej, hun gik ikke. Hun stormede. Rynkerne i hendes pande var store, røde følehorn. Følehorn som kunne snegle sig frem. Nej, snige sig frem og dreje alt rundt, til det hele var et stort virvar af svimmelhed. Regnen den aften forvandlede sig til en karrusel af uvejr.

Voldsomhed

"Kig mig ind i øjnene, når jeg taler til dig!", råbte han med rungende stemme.
Jeg løftede ikke blikket. Jeg sad bare, mens mine hænder lå livløst i skødet og mine læber ikke kunne nå hinanden. Jeg kunne mærke, hvordan våde dråber nåede min hage. Hvordan det rungede i mit hoved. Hvordan de våde dråber fangede min hals og tog åndedrættet med sig.
Jeg holdt vejret.
Jeg kunne fornemme hans hænder ryste og længes efter igen at blive genforenet med mit ansigt. Mine øjne græd tårer og mine læber græd blod. Han tog min arm og rev mig op i stående tilstand. Hans knæ sonderede terrænet i min maveregion, mens hans negle rev sig vej gennem min hovedbund.
Herefter tog hans tænder en arrig mundfuld af min hals og han lod sine tænder bore sig ned i min skulder. Han smagte intenst på den røde væske, der fandt sin vej frem ned ad mit bryst. Hans hånd lukkede sig om brystet og klemte til den røde væske sprang frem fra hver eneste krog af mit lille, sårbare legeme.
Han kiggede på mig med et skræmmende, lidenskabeligt blik. Jeg kunne mærke væmmelsen bane sig vej op fra min hals. Jeg slugte den hurtigt og lukkede øjnene så hårdt i, at hvide prikker dannede sig for mit blik.
Han omfavnede mig med stor voldsomhed og krammede min krop ind til sin. Jeg følte smerten i åndedrættet og skuldrene. Jeg følte smerten i fødder og hals. Jeg følte smerten i sind og mentalitet.
Han rev mig fra hinanden. Udnyttede min sårbarhed og svaghed for stor styrke og overdreven voldsomhed.