Begyndelsens søde uvished

Begyndelsens søde uvished
bliver langsomt bitter
som et bolsjes stille opløsning af tænderne
over længere tid

Før var alt idyl
men nu er vores smil blot symbol
på tiltagende frustration
over manglende tillid
til processen

Folk, der siger "trust the process"
kender ikke til smerten
når tænderne falder ud
en efter en
og når forrådnelsen langsomt
bider i den indledende lykke

Ethvert blink med øjet
bliver genstand for overanalyse
og hver eneste handling
bliver gransket for svar.
Jeg er angst for at blotte
min sårbarhed
og at du ser den uro,
jeg faktisk har

Jeg har lyst til at ruske dig
og jeg har lyst til mere end at du bare rusker mig.
Men min krop er stagneret i frygt
af frygt for
at "ever after" kun bliver bittersød.

Barn igen

Et magisk klædeskab.
En indgang til en ukendt verden.
Beliggende på grænsen mellem barn og voksen.

Draget mod eventyr
søger hun ind i skabets inderste kroge,
hvor hun blandt de lunke frakker
finder døren til et andet univers.

Bag døren finder hun et koldt paradis,
og den hvide sne lægger sig som en tung dyne
der tør hendes hjerte
og smelter hendes forbehold.

Ivrigt stormer hun ind i voksne forpligtelser
uden at overveje konsekvenserne.
Men denne verden har også hvide hekse
og frosne statuetter.

Hun forvandles med tiden til is.
Bliver følelsesløs af kulde.
Men bag det stagnerede ydre
Pumper hjertet håbefuldt til fuldt skue.

Ude af stand til at bevæge sig
indtil et hårdt slag
splintrer isen
og lader varmen gennemstrømme hende.

Tornekronet med ansvar
og en beskadiget ungdom
stiger hun ud af garderobens frosne indre.
Genopstået.

Så her er jeg. Barn igen.
Skrøbelig i forfaldets indre.
Men med lærdom og fornyet styrke.

Frihedsrøver

Du tog min frihed ved at sparke til min selvtillid
og bagbinde min evne til at sige fra.
Som en blodsuger satte du kløerne i min realitetssans
og formede mig til en nikkedukke,
der ikke længere kunne skelne liderlighed fra lidenskab
og syndefald fra kærlighed.

For du tog mig med vold og startede en flodbølge af selvhad og overdøvende mindreværd.
Min kærlighed var dit gidsel
og løsepengene var min sjæl.
Jeg stod blot i afmagt
og mærkede hvordan Stockholm-syndromet bredte sig i mine inderste kroge
som en virus uden kur.
Hvordan dine nedgørende kommentarer skabte en hulrum i min krop,
som du kunne erobre med en hær af falske komplimenter.

Jeg strittede imod
Indtil jeg blev dødvægt
under din voldsomhed.
Så jeg tog imod
Indtil jeg blødte af skam over din voldtægt
og over ikke at kunne tilfredsstille DINE behov.
Men den skam hører ikke til på mine skuldre.
Ikke længere.

Rum

Pludselig stod du der
Midt i et virvar af forvirring
og kærestesorger.

En standhaftig kriger
med en særlig glød.
Et holdepunkt for mit desperate sind
og mit blottede kød.

Du giver rum til at rumme
mit hulrum,
og mine bitre dage.
Mit overdrevede sukkerforbrug
og mit selvhad.
og endda uden at klage.

Og uden at plage
om at være min mage.
For vi kan være partnere i krig,
men ikke i livet.

Du er en standhaftig kriger
med en særlig glød,
der kæmper for retten til mere
af mig.
Men min evne til at elske
er uddød.
Og jeg projekterer blot mine følelser
over på dig.

Du kan ikke se,
hvad jeg ser,
og jeg tror ikke at
du indser
At du blot er én til at tage byrden
af at være alene.

Oranienstrasse

Oranienstrasse.
Midt i Kreuzbergs center.
Stedet hvor østen møder vesten
og forenes på ny i en symfoni af
dönerkebab og Mercedes Benz-biler.

Murene tårner op og skaber et aflukke
med sine grafittiramte betonvægge.
- Et heterotopia for den multikulturelle berlinermentalitet.

Oranienstrasse.
Det ordinæres paradis.
Med plads til sorte biler,
oliepletter og habbabi-skilte.

Her er det ekstraordinære transportable barer,
højlydte musikalske parader og poeter,
der sælger livsfilosofier for 1-100 euro
til tonerne af de forbipasserende biler
og det pulserende liv i gadebilledet.

Oranienstrasse.
Et kærligt møde mellem det lokale og urbane.
Et brudstykke af Berlin,
men en helhed i sig selv.
Fuld af alsidighed og helst fri for storslåethed.

Fordommene trænger dog igennem de ellers nedbrudte murbrokker
og skaber bitre undertoner i den ellers klare forårsdag.

Oranienstrasse.
Midt i Kreuzbergs center.
Stedet hvor østen møder vesten.

Mig, min krop, mit sind

Mit jeg er splittet i tre fragmenter.
Mig, min krop, mit sind.

En spaltning er lig en opdeling af en kerne i mindre dele.
Et fragment er lig et mindre stykke, der er blevet adskilt fra sin kerne.
Min kerne er splittet i tre fragmenter.
Mit sind, min krop, mig.

Krop:
Løsrevet, løssluppen
og med løse ender.
Lørdag aften byder på bland selv slik,
og med 90 kg ren gorilla på tilbud
for kun et strit med rumpetten og to ryk på toilettet
bliver nysgerrighed til løsagtighed.

"Living on the edge" bliver et dagligt mantra
til at retfærdiggøre
Ædegildet.
For mæthedsfornemmelsen sætter aldrig ind,
når krop er fri fra sind.

Uden retning
famler min krop i mørket
efter etik.
Men mørket gemmer kun på forfald, korte nydelser
og lysten til mere pik.

Når mit jeg er splittet i fragmenter.

Sind:
Følelsesladet, følelseshæmmet
og med døde nerveender.
Sindet mærkes tomt,
når der ikke er nogen krop at forhindre.
Det kan mærke, men kan ikke mærke nogen.
En ukontrollerbar længsel,
der dulmes med et besøg hos
gynækologen.

Sindet bliver et sort hul, der hæmningsløst fyldes med katte-
videoer.
Et indre helvede, der mjaver og gjalder og klager
indtil jeg tager hul på mit
beredskabslager.

"Merci, fordi du er til",
hvisker jeg sødmefuldt til
den næste flødebolle.
Og jeg lader den dulme mine nerver
og bedøve mine tårekanaler,
indtil sindet igen sender varslende
faresignaler.

Mig:
En hul skal, tårer på min kind,
det er hul i hovedet
at leve uden
krop og sind.
Men de er som sunket i jorden,
og jeg synker,
når vi er
out of sync.

Jeg føler mig som en kastreret hund,
uden mine ædlere dele,
et ustyrligt barn
uden sikkerhedssele.
Krop og sind føjter og regerer.
Et cirkus, som jeg ikke kan kontrollere.

Ved denne skillevej,
råber jeg efter dem:
drift og fornuft.
"Sammen er vi kaos, men splittet er vi intet".
Så lad os holde reunion
og fejre håbet.
Lad os blive den nye treenighed
og korsfæste al uenighed.

"Jeg kom, jeg så, jeg sejrede"
vil vi råbe over landskabet,
en sejr over fjendskabet,
jeg tror at I har fattet budskabet.

Mit jeg er splittet i tre fragmenter.
Mig, min krop, mit sind.
Men med en lille smule håb kan de forenes igen.

Mandag

Mandag.

Jeg vågner og ved at alt vil eskalere. 

Weekendens illusoriske lykke vil dø,

og jeg vil sidde tilbage med resterne af en tabt forbindelse,

og minderne om dine kys. 

Men du er min.

Lidt endnu.

Men det er mandag.

Og det perfekte billede vil revne.

Mit hjerte vil briste og

det liv, jeg kender

vil blive begravet i en dynge 

af iskolde ord. 

Jeg ser på dit sovende fredfyldte ansigt

som det rammes af solens første stråler,

og du er min.

Lidt endnu. 

Min hals krummer sig sammen,

og min mave slår knuder,

mens jeg smiler til dig i morgengryet. 

Og indfanger de sidste smage, dufte og berøringer,

i mine sansers hukommelse. 

Men det er mandag,

Og angsten breder sig i morgenens bitre sødme.

Alvoren kommer krybende under gulvbrædderne,

Og stiger til vejrs uden omtanke.

Dine øjne skifter stemning,

og du åbner for de ord,

der skaber tomhed og afstand,

men du er stadig min.

Lidt endnu. 

Sommerfugleeffekten

Du blev ramt,

hårdt i det sensoriske nervesystem

som en skalle der flyder til søens overflade 

efter et brutalt skud i kraniet af en lavine af nedbrudte bjergarter

forårsaget af en vred kvinde ved vandets bred,

der ligeledes er blevet ramt af andres ufølsomhed. 

Mærk hvordan smerten,

får dit blod til at pumpe fingerspidserne klar til respons. 

Mens du puster dig op som en solsort, 

der gør sig klar til at markere sit standpunkt.

Sveden finder vej til dine inderste kroge,

og din vejrtrækning tager til i styrke. 

I et øjebliks stilstand opdager du et lille væsen i din håndflade.

Du betragter, hvordan det lystigt kravler over hudens skorpe,

og du mærker hvordan varmen fortager sig fra din krop. 

Men det er for sent,

Væsenets bekymringsfrie sindstilstand, 

slår dig hårdt i dit følelsesforladte hjerte,

der kun kan erindre fortidens smerte.

Du indser, hvordan du er blevet til kvinden ved søens bred,

der som en sommerfugls vingeslag kan starte en orkan på den anden side af kloden. 

En deltagerorienteret festival

D. 11. til 14. marts afholder danseteatret Bora Bora, festivalen ”Bora Bora Platform”, som har fokus på ny nordisk dans. Festivalen skal skabe rammen for en dialog mellem kunstnere og publikum om dans og performance i dag. Programmet vil til dels bestå af danse- og performanceforestillinger, men også workshops, debatter og feedbacksessions. Publikum vil på forskellige platforme blive inviteret til at deltage i debatten om den kunst, de erfarer og oplever undervejs. Det er muligt efter en endt forestilling at gå hen på Headquarters til et glas vin og en samtale med en fremmed for at få stof til eftertanke og italesætte oplevelsen. Hvis den enkelte bedre bearbejder tankerne på papir er det også muligt at give et skriftligt bidrag på en stor ”grafitti-væg” i foyeren eller på sociale medier som Instagram og Facebook.

En forestilling som jeg ser særligt frem til er ”Hoods”, som befinder sig i grænselandet mellem forestilling og installation. Tilskuerne bliver en del af performancen, som er udformet som et møde i en hemmelig orden. Deltagerne bliver iført kostumer og kan frit bevæge sig rundt i det scenografiske landskab, hvor det okkulte møder det langtrukne og dødelige.

Et andet interessant deltagerinvolverende tiltag er tre gratis playdate workshops, hvor tilskuerne kan komme bag om forestillingerne og være dansere i et par timer. Koreograferne på forestillingerne ”Noir?”, ”Don*Gnu” og ”Of Family and Deer” instruerer deltagerne i sine arbejdsmetoder og dansetrin.

Derudover vil der blive afholdt tre seminarer, der stiller relevante spørgsmål til dans- og performancekunst i dag. Eksempelvis kommer Vera Maeder fra HELLO! EARTH og fortæller om Wilderness-projektet, hvor formålet var at skabe danseforestillinger i fjerntliggende områder i de nordiske og baltiske lande. Seminaret vil diskutere, hvor moderne dans kan drage fordel af nye måder at tænke på sin egen tilknytning til det omgivende samfund. Derudover vil der være et seminar, som med udgangspunkt i publikums tilbagemeldinger under Bora Bora Platform diskuterer, hvordan forholdet mellem kunstnere, kuratorer og tilskuere kan forbedres.

                      Bora Bora Platform kommer til at tage sit publikum med på en rundtur på kunstens forskellige platforme, hvor der vil være rig mulighed for at komme med inputs og afprøve grænser. Det bliver en anderledes festival med plads til både nysgerrige teatergængere og kunstinteresserede.

At bryde ud

Min krop er blevet en krigszone,

et offer for hårdtslående klinger

og modstridende divergens.

Mit sind er blevet syndebuk 

for paradoksale overbevisninger,

skabt af et vildfarent jeg. 

Universet føles mere uendeligt 

end hidtil 

og det er blevet umuligt at rumme

omverdenens magt over tankemønstre.

Min skikkelse er fordampet til

en fortagende skygge

der snart vil gå i ét med nattens dybde. 

Tanken om at bryde ud i ildkuglens glødende lys

føles umulig

Men dog ser udfoldelsesmulighederne altid

sit snit til at skære igennem.